| |
Følgende regler m.v. er gældende for udendørs fodbold i Firmaidræt Silkeborgs regi: |
|
|
| 1. |
Off-side reglen anvendes ikke |
| 2. |
Ved frispark skal modspillerne være mindst 6,5 m væk fra bolden (i 5 mands 4 m.). |
| 3. |
Dommeren skal i stedet for en advarsel foretage 5 min. udvisning af spilleren. I gentagelses tilfælde for resten af kampen. |
| 4. |
Udvisning resten af kampen medfører karantæne afhængig af forseelsens art. Karantænen fastsættes af fodbold- og dommerudvalget. |
| 5. |
I hver kamp må der løbende foretages udskiftning af 3 spillere efter henvendelse til dommeren. |
| 6. |
Al udskiftning skal foregå fra midterlinien for såvel udtrædende som indtrædende spiller. Udtrædende spiller skal være ude inden indtrædende går ind. |
| 7. |
Målmanden kan ikke score med hånden (udkast). |
| 8. |
I 5-mands fodbold må et hold ikke have mere end 4 spillere på egen banehalvdel. Ved overtrædelse tilkendes der modparten et indirekte frispark ved midterlinien. Dommeren kan tage fordelsreglen i anvendelse. |
| 9. |
Førstnævnte hold stiller med bold. |
| 10. |
Spillerne skal være ensartet påklædt, dog skal målmanden klart adskille sig fra markspillerne. Ved ens spilledragt skifter sidstnævnte hold. Spilledragten skal adskille sig fra dommernes (grå/sort). |
| 11. |
Der må spilles i fodboldstøvler, dog ikke med skrueknopper. Benskinner skal benyttes. |
| 12. |
Der kan scores direkte på begyndelsesspark og målspark. |
| 13. |
Ved indirekte frispark kan der scores blot en medspiller har rørt bolden |
| 14. |
Målmanden må ikke tage bolden med hænderne når bolden forsætligt spilles ham af en medspiller uanset om det er med fødderne eller ved indkast. |
| 15. |
Målmanden må ved straffespark bevæge fødderne på mållinien. |
| 16. |
Målmanden må løbe ubegrænset antal skridt med bolden i målfeltet – dog skal bolden slippes inden 6 sekunder. Der spilles i øvrigt efter gældende fodboldlove fastsat af DBU, hvor andet ikke er anført. |
| |
Point, og indplacering: |
| 17. |
Der gives 3 point for vunden kamp, 1 point for uafgjort og 0 point for tabt kamp. |
| 18. |
Ved pointlighed placeres holdene efter følgende prioritering: |
| a. |
Målforskellen (samtlige kampe) |
| b. |
Indbyrdes kampe (pointberegnet) |
| c. |
Flest scoret mål (samtlige kampe) |
| 19. |
De 2 bedst placerede hold rykker op, hvis muligt. I forbindelse med turneringsplanlægning inddeles holdene i puljer ud fra følgende kriterier: |
| a. |
Tidligere års placering/resultater |
| b. |
Nye hold placeres så vidt muligt i række svarende til holdets styrke. |
| c. |
Ud fra hvilken ugedag holdet kan spille. |